# kommer

i en flakkende, omvandrende, uroligt villa, hvor han ville sætte sin sål og

dukke frem&skjule sig nøjagtigt som det så ud

for nærværende er toppen nær og rundhåndede Katrine med hængslerne

hun kan vel gå den vej hvis hun vil og så er det hovedgaden og med et stort udstyr på nakken

det der mistes har han på sig


en ny slags tromlebevægelse kommer jeg nok frem til, lige

må hellere tro og hvordan ser han en herre-nedlægger seance


så du ser hinanden i samtidige hak

går dér med et stykke appelsinbånd, det ringler fra den pudsende næse om ikke det skal blive de to igen snart

bare at kravle bort, blive stødt ned med Bajonetter

bedøvet med

Slag af Musketters Skæft

og i de helt korrekte højder

nu at han tænker kort på havet og træernes sang, hamres foden op nær det midterste af flokken fra aulaen

derpå er koblingen godt nede-

omkring et barn, ikke nitten år gammel, faldende som den

omtalt falsk øjenvippe i Marias kobling.

den er klarken på vridningen

pisker i vinden med solgte hæle og stødende børn til de brune væsker i dette øje,

Abyssinierne hvisker lige noget drømmes ud af nøjagtigt lys

og en kold kold brun spidser


overlever dødsfald i familien

og fører til intet

om dennes høje latter

1 pm eastern time

tilstedeværende listes op

op fører til afstand

senere på dagen mødte jeg op som den eneste

piskede benene med mig

snart tilbage på fabrikken

i et kort



det begynder imellem skaft og i øvrigt ikke flytter sig – et stilbillede den slags form for skønhed.

virker som om; den søgte herre tilsmiler sit navn fast i hovederne på tilstedeværende og hvorfor

så besvære mig med at glemme ham, - hver sin lille tærskelkrampe ser nu ud til at forsvinde

hun taler lidt videre

men dog spørger ensomheden ikke den korresponderende helt efter det tredje af mørkets frembrudne,

dette noget uventet -- om denne mand vil vende ryggen til.

alt om denne mand

ryk stirrer stilling

sejl rundt i begæret hvor en planlagt-søsat ser dagene i øjenhøjder

kevir KLUÔMP kevir KLUÔMP

hvad han igen ikke længere så skåret i ornamenteret retning


en mangel på skibsdåb hvor dækkets maling forbliver dækkets

og intet nyt under vandet

heller ikke hvad angår den nye skibskok

som bliver inden bore.

meget analogt hvordan de påvirker hinanden de to

han skærer op med sin ven

deler småt op med skeer

stort på småt


[jeg ønsker en smal fornemmelse af enkelte salgslignende tanker]


jeg synes vi var så smagelige lige pludseligt

der blev svaret tørt

”din tale er fantastisk sagde han

især tungen og den grønne rude der ændrer

det gule lys som for resten er hvidt-set men gult

og som regel er et hul i Guds ånd vel til at vise.”



på gravko-grebet glitrende.

ved kammerorkesteret

gør ved veninden på hende

på denne vis

hyggeflugten forlænges


han sidder der halvt nede i sømmene

der skal lægges an igen

ruder knægt yndling og yndig

jeg smiler med det samme

den faglige voldgift er vundet

og han tager sin trumf

om den ikke har det rigtige mærke

uanset hvad du vil




`som jo er en mening efter dig som er en mening efter mig - altså Gennemborer som er din, men også din indre mening om Gennemborer, tilsyneladende det som er Gennemborers mening om din mening og op langs ham, altså Gennemborer, kravler hendes håndværkere. én er ved hans lunger, et slags nyt væsen, eller en slags befrugtning en bestilling efter hans mening om hendes mening om Gennemborer´

stopop. der er stjålet noget stål fra stålfabrikken

og indgangsåbning farvefabrik



en afdød mands grillovn

afsyret. med brugsspor

afdøds mand grillovn af

Zet Diviono ter sig på risten

underside giver fornemmelsen

at vi ALDRIG iggy og fænomener

nu hvor Mack er back i byen

dødsoffer for grillkuld 40 år tidligere

men nogenlunde velholdt allerede dengang

enkelte ridser og sikkerheden bruste


om tyrkiske ornamentbåde og med trækplastre

her er et gensug et ret trivielt fænomen

og selvom der indgår en figur i hans samling

- denne altid ses ændres hvis man reciterer


overfladespændinger på nakke og derover

måske det hele bare etcetera derudover