i en flakkende, omvandrende, uroligt villa, hvor han ville sætte sin sål og
dukke frem&skjule sig nøjagtigt som det så ud
for nærværende er toppen nær og rundhåndede Katrine med hængslerne
hun kan vel gå den vej hvis hun vil og så er det hovedgaden og med et stort udstyr på nakken
det der mistes har han på sig
en ny slags tromlebevægelse kommer jeg nok frem til, lige
må hellere tro og hvordan ser han en herre-nedlægger seance
så du ser hinanden i samtidige hak
går dér med et stykke appelsinbånd, det ringler fra den pudsende næse om ikke det skal blive de to igen snart
bare at kravle bort, blive stødt ned med Bajonetter
bedøvet med
Slag af Musketters Skæft
og i de helt korrekte højder
nu at han tænker kort på havet og træernes sang, hamres foden op nær det midterste af flokken fra aulaen
derpå er koblingen godt nede-
omkring et barn, ikke nitten år gammel, faldende som den
omtalt falsk øjenvippe i Marias kobling.
den er klarken på vridningen
pisker i vinden med solgte hæle og stødende børn til de brune væsker i dette øje,
Abyssinierne hvisker lige noget drømmes ud af nøjagtigt lys
og en kold kold brun spidser
overlever dødsfald i familien
og fører til intet
om dennes høje latter
1 pm eastern time
tilstedeværende listes op
op fører til afstand
senere på dagen mødte jeg op som den eneste
piskede benene med mig
snart tilbage på fabrikken
i et kort
det begynder imellem skaft og i øvrigt ikke flytter sig – et stilbillede den slags form for skønhed.
virker som om; den søgte herre tilsmiler sit navn fast i hovederne på tilstedeværende og hvorfor
så besvære mig med at glemme ham, - hver sin lille tærskelkrampe ser nu ud til at forsvinde
hun taler lidt videre
men dog spørger ensomheden ikke den korresponderende helt efter det tredje af mørkets frembrudne,
dette noget uventet -- om denne mand vil vende ryggen til.
alt om denne mand
ryk stirrer stilling
sejl rundt i begæret hvor en planlagt-søsat ser dagene i øjenhøjder
kevir KLUÔMP kevir KLUÔMP
hvad han igen ikke længere så skåret i ornamenteret retning
en mangel på skibsdåb hvor dækkets maling forbliver dækkets
og intet nyt under vandet
heller ikke hvad angår den nye skibskok
som bliver inden bore.
meget analogt hvordan de påvirker hinanden de to
han skærer op med sin ven
deler småt op med skeer
stort på småt
[jeg ønsker en smal fornemmelse af enkelte salgslignende tanker]
jeg synes vi var så smagelige lige pludseligt
der blev svaret tørt
”din tale er fantastisk sagde han
især tungen og den grønne rude der ændrer
det gule lys som for resten er hvidt-set men gult
og som regel er et hul i Guds ånd vel til at vise.”
på gravko-grebet glitrende.
ved kammerorkesteret
gør ved veninden på hende
på denne vis
hyggeflugten forlænges
han sidder der halvt nede i sømmene
der skal lægges an igen
ruder knægt yndling og yndig
jeg smiler med det samme
den faglige voldgift er vundet
og han tager sin trumf
om den ikke har det rigtige mærke
uanset hvad du vil
`som jo er en mening efter dig som er en mening efter mig - altså Gennemborer som er din, men også din indre mening om Gennemborer, tilsyneladende det som er Gennemborers mening om din mening og op langs ham, altså Gennemborer, kravler hendes håndværkere. én er ved hans lunger, et slags nyt væsen, eller en slags befrugtning en bestilling efter hans mening om hendes mening om Gennemborer´
stopop. der er stjålet noget stål fra stålfabrikken
og indgangsåbning farvefabrik
en afdød mands grillovn
afsyret. med brugsspor
afdøds mand grillovn af
Zet Diviono ter sig på risten
underside giver fornemmelsen
at vi ALDRIG iggy og fænomener
nu hvor Mack er back i byen
dødsoffer for grillkuld 40 år tidligere
men nogenlunde velholdt allerede dengang
enkelte ridser og sikkerheden bruste
om tyrkiske ornamentbåde og med trækplastre
her er et gensug et ret trivielt fænomen
og selvom der indgår en figur i hans samling
- denne altid ses ændres hvis man reciterer
overfladespændinger på nakke og derover
måske det hele bare etcetera derudover
