JEG VENTER PÅ NOGET

Jeg venter. Regnen er begyndt at falde igen. Jeg forestiller mig ting; døde ting dø, punktummet. Lygten ude foran min dør. Mit navn. Dit navn. Havne skrottet op, rusten roser, roserne varmer under ilden. Stjernerne lytter mens de falder, håret falder bagud hele tiden et vanvittig styret styrt og Kollisionen? Kommer den ikke forbi. Fordi at det er sommer tilgiver jeg dig. Men sommeren er langsom, jeg har ikke tid hvad nu hvis? Sådan siger ingen men filmen uden een karakter - vi spiller den om og om igen. Mens stjernerne falder, guderne lyser - den sidste brændte hul og ud af hullet faldt sneen fra en anden dag, et andet land. Hånd i hånd. Jeg drømmer om det sådan, sådan set drejer det sig om 24 timer, mange minutter døde sekunder. Så måske kom det ikke til mig, men jeg så Jorn Museet, så Stalingrad - men typish var ej jeg troede det var større, men mon ikke? Og om noget, som noget, som det gør da ikke noget. Skal vores børn drikke den mælk, floderne stiger, regnen falder, jeg sætter mig ikke ind i tingene sådan som tingene er. Jeg kigger på dem som en åben fisk hvis luft i luften - nej det stinker fælt at sidde stille, se mig. Jeg rokker frem og tilbage, radioen er indstillet på den tid, det sted, stedet hvor tingene faldt ud, endeligt. Nationen. Talen. Træerne der vokser ind over hinanden, de stamper, skuffer skufferne, træerne stamper en lysning og en ræv kommer til syne. Per Kirkebys Per Kirkeby Litt - 2. udgave af Bebop. Jeg læste den. Jeg læste den hurtigt, men hvordan er kærligheden, Tikki Bird#33 hvordan lyser kærligheden med et springvand, kaskader mand, over det hele, sæden, sådan. Over det hele. Hils pigerne i byen. Jeg kommer hjem. Jeg kommer hjem. Jeg kommer hjem. I will fight this I'm gonna fight this. Ses!